søndag den 23. marts 2014

Lap på Lap

Når man har en knægt i samme alder som mig, kan man købe bukser i et væk, da der bliver slidt hul på ingen tid.
Tit bliver de kasserede bukser til shorts, andre gange lapper jeg dem.
For der er ingen skam i at have lapper på tøjet, så længe det er seje lapper.

Nogle gange dækker et strygemærke en sammensyning, andre gange er det hjemmelavet lapper.

Her har jeg lappet cowboybukser med en lap i cowboystof (en rest bukseben fra et andet par der er blevet til shorts)
For at gøre dem lidt seje har jeg bleget motiver med klorin i stoffet og syr lapperne fast med grove sting i rød.

Det er mit første forsøg med klorinblegning, men det virker ret godt.
skal bare have bedre styr på afgrænse det så det ikke flyder ud. måske noget med skabeloner.
Må prøve ad næste gang.
Ideen er fra en ven der havde afbleget en lille "buksetrold" på sine bukser. Den var ret sød.

BH hack

Har du også svært ved at finde tøj i din stil?
det har jeg, især undertøj.
Jeg har pimpet en bh med noget kækt bånd.
Stof2000 har en masse fede dekorationsbånd og jeg havde købt dette for længe siden uden nogen ide om hvad det skulle bruges til.
Jeg syede det egentligt bare på via symaskinen og forsigtighed (bøjlen og symaskinenålen er ikke gode venner)

BH'en var egentligt bare en kedelig plain sort BH i noget satinstof, nu blev den lige noget mere kæk.
Der skal så sættes en sløjfe på i sort satinbånd i midten, men havde ikke lige noget hjemme, så det kommer senere.

søndag den 25. november 2012

1800-tals kopihat

 Hatteguide til en Steampunk-hat

Selvfølgelig lægger jeg ud med et indlæg om en hat, der egentligt ikke er ret meget syet.
Men jeg skulle til et steampunk rollespil, og manglede en passede hat, og tænkte, den måtte jeg kunne bygge selv. Var inspireret af denne hat, til design.



Her er en løs trin for trin til min hat.
Dette brugte jeg:
Avispapir
Tapetklister
Gamle lysekranse
Filt i plader
Pyntebånd 
Fimo til diverse pynt
 
Først byggede jeg en base. i staniol og en lille glasskål, så jeg haven en form at bygge hen over.
Den beklædte jeg med avisstrimler og tapetklister, til at den fik et fornuftigt lag. Lod den tørre (var utålmodig så den fik lidt tid ved en 75 grader i ovnen) og pillede sølvpapiret og skålen ud igen. Lappede den indvendigt og hvor den ellers manglede lidt stabilitet. 


Herefter mangler jeg selvfølgelig en række billeder, der viser processen, men mens hatten tørrede brugte jeg lidt tid på at lave tingeltangel i fimo til hatten



 Man kunne også lave det i metal, men jeg er ikke den store metalarbejder, og jeg fandt ingen steder i Danmark hvor det var nemt at få fat i tandhjul.


Videre med selve hatten, så limede jeg egentligt bare filt på papmache modelen, glattede det så godt jeg kunne og klippede det til så det blev pænt. Helt præcis så dækkede jeg først bulen, og her klippede jeg en slids for at kunne sætte det så pænt som muligt. derefter blev et stykke sat på langs skyggen, hvor der blev klippet små hakker i kanten så det kunne bukkes rundt om kanten og til sidst et stykke på undersiden af skyggen. Langs skyggen blev der også lige sat en gang sting for at holde bedre.

Herefter kom pyntningen. jeg startede med at sætte det grønne bånd på skyggen med lim. Der efter satte jeg et silkebånd "rundt" om bulen, og for at få det til at sidde pænt er det sat på af 3 stykker bånd. hele stykket foran blev alligevel dækket af blomster.
Blomsterne blev også bare limet på en af gangen, først baggrundsbladene, så de store blomster og så fyldte jeg hullerne op. Til sidst blev der limet en løs sløjfe på bagest, med et par lange svalehaler hængende ned.


Herefter var det så bare at stikke detaljerne ned i mellem blomsterne og lime dem på.

Hele hatten blev holdt fast oven på hovedet af nogle hårnåle der sad fast i nogle små løkker.

Den løsning var så ikke optimal, og næstegang limer jeg måske en hårkam fast, der kan gå ned i mit opsatte hår og sidde fast.



Andre ting jeg lærte undervejs:

Vær omhyggelig med at rette kanterne til på papmachemodelen, det er et helvede at forsøge at gøre det jævnt bagefter.

Kunstige blomster er pivdyre og brugte lysekranse er meget billige i genbrug.

Lim ting bedre fast end du tror er nødvendigt og tag ekstra lim med i lommen så du kan lime blomster der løsner sig.

lørdag den 8. september 2012

Syfeen

Så har jeg oprettet bloggen syfeen.
Denne blog er tilegnet alle mine syprojekter og her vil komme diverse guides og symønstre op.
Jeg syr alt fra bamsetøj, til rollespilsudstyr og videre over til eget tøj.
Jeg håber at bloggen vil bringe glæde og inspiration til folk.